Skip to the content

Kom med til skovkooperativet COATLAHL

COATLAHL-skilt og to biler, der holder parkeret foran skovkooperativet
FSC-mærkningen er vigtig for skovgrupperne, der ejer COATLAHL. Ordningen er med til at beskytte skovene. Før brændte de lokale folk skovene af, men nu passer de bedre på dem.

Skovarbejderne i COATLAHL får del i overskuddet

COATLAHL er et regionalt skovkooperativ i Atlántida-regionen i Honduras og er ejet af 7 skovgrupper i området. Kooperativet blev stiftet i 1977. 

COATLAHL driver et værksted, som producerer FSC-trævarer. 

Miljøorganisationen Verdens Skove (tidligere kaldet Nepenthes) har fra starten engageret sig i COATLAHL og sørget for, at varerne bliver solgt i danske dagligvarebutikker. 

Det betyder, at arbejderne i COATLAHL får del i overskuddet.

Normalt ville skovarbejderne bare sælge træet til tømrerfirmaerne og kun tjene penge én gang. Men nu kan de tjene penge på først at sælge træet til værkstedet og dernæst på at sælge de færdige trævarer.

Ikke helt nemt at fælde regnskovstræ

De enkelte skovgrupper består af mellem 15 og 30 familier, som leverer træet til fabrikken. Og det er ikke helt nemt at fælde regnskovstræ.

Der kan nemlig være langt fra landsbyen til den skov, hvor en skovgruppen må fælde træer. Det er ikke ualmindeligt, at de må gå 2-3 timer op gennem den tætte regnskov. 

Der kan let gå 3 dage, fra skovarbejderne udvælger træet, til det er fældet. 

De skal planlægge fældningen i forhold til, hvordan træet lander, så de beskytter de træer og planter, der gror ved siden af. Før skovarbejderne fælder træet, planlægger de også, hvordan de skal skære det op.

Æsler bærer træet ned til værkstedet

Træet bliver fældet med motorsav og bliver savet op i stykker, alt efter hvordan det skal bruges. Når det er gjort, bærer de træstykkerne igennem skoven til de kommer til en smal skovsti. Her læsser de træstykkerne på et æsel, og så transporterer de træet ned til landsbyerne.

Endelig når træet frem til værkstedet. Værkstedet beskæftiger omkring 15 medarbejdere, og det går bedre med forretningen, efter at de er begyndt at levere færdigfabrikerede varer til Danmark.

Hvert år tilbagebetaler kooperativet den gæld, som de har stiftet for at have råd til maskiner. Samtidig giver nye, store ordrer mulighed for at købe flere maskiner.

FSC er med til at beskytte skovene

FSC-mærkningen er vigtig for skovgrupperne, der ejer COATLAHL. Ordningen er med til at beskytte skovene. Før brændte de lokale folk skovene af, men nu passer de bedre på dem.

Et FSC-skovområde bliver inddelt i mange små områder, hvor skovgrupperne arbejder i et kort stykke tid. Når de har fældet de udvalgte træer forlader de området, og så arbejder skovgrupperne videre i et nyt område.

Når skovgrupperne følger planen, kommer de ikke tilbage til et forladt område før efter 30-40 år, og på det tidspunkt har skoven plantet sig selv igen. På den måde bliver skoven også en slags børneopsparing for skovarbejderne.

Når skovarbejderne altså udnytter regnskoven på en bæredygtig måde, er der også træ at fælde til de næste generationer.

Tillid mellem COATLAHL og skovarbejderne er meget vigtigt

Et af problemerne med regnskoven i Honduras er, at de fattige skovarbejdere udnyttes af mellemhandlere.

Mellemhandlerne tager ud i skovområderne og laver en aftale med skovarbejderne. De får en pose penge her og nu, hvis de sælger træ til mellemhandlerne og ikke leverer til fx COATLAHL.

Men alt i alt får de mindre ud af at sælge træet til mellemhandlerne, end de ville få, hvis de leverede træet til COATALAHL. 

Ud over penge får de også teknisk bistand, rådgivning og samarbejde med de andre skovgrupper ved at levere træ til COATLAHL. 

Men hvis man er meget fattig, er det fristende at tage imod penge her og nu, inden arbejdet er gjort. COATLAHL har svært ved at betale skovarbejderne på forhånd, men må vente, til handlen med udlandet er gået igennem. Derfor er tillid mellem COATLAHL og skovarbejderne meget vigtig.

Spørgsmål til teksten

  • Hvad får skovarbejderne ud af kooperativet COATLAHL?
  • Skovarbejderne går langt ind i skoven for at fælde træerne og skal derfor også transportere træet meget langt. Hvorfor fælder de ikke bare træerne i deres nærområde?
  • Hvorfor bliver mange fattige fristede til at sælge træ til mellemhandlere?