Kooperativer i Danmark

Hvilke kooperativer er der i Danmark?

Der findes mange forskellige kooperativer i Danmark i dag. Arla er et stort andelsmejeri, som primært er ejet af mælkeproducenter. Et andet eksempel er slagteriet og kødgrossisten Danish Crown, som primært er ejet af svineproducenter.

Coop, som består af kæderne Dagli’Brugsen, SuperBrugsen, Kvickly, fakta, Irma og coop.dk, er også en andelsvirksomhed, hvor medlemmerne – 1,7 millioner danskere – ejer virksomheden. 

Kooperative fællesskaber bliver ofte kaldt for andelsselskaber

COATLAHL er et kooperativ i Honduras. Det er ejet af de forskellige skovgrupper, der leverer træ til fabrikken.

Skovgrupperne er de mennesker, der har fældet og bearbejdet træet. Når en forbruger køber lige præcis det her skærebræt, så ender pengene altså hos de mennesker i Honduras, der har produceret varen. 

I Danmark kalder man de kooperative fællesskaber ofte andelsselskaber. De mange ejere har hver en andel i firmaet. De beslutter i fællesskab på demokratisk vis, hvordan de skal udvikle forretningen i fremtiden, og hvordan de skal forvalte overskuddet.

Hvorfor udsprang den kooperative idé?

Der findes kooperative bevægelser alle steder i verden. I Danmark udsprang den kooperative idé omkring 1860. Arbejderne og fagbevægelsen ville oprette deres egne virksomheder og blive fri for chefen, der scorede kassen uden om dem.

Det tog dog noget tid, før arbejderne havde held med kooperativ-tanken i byerne.

I 1886 åbnede Arbejdernes Fællesbageri i København, og i løbet af 1890’erne blev andelsbagerierne en succes. I 1902 åbnede Bryggeriet Stjernen som andelsbryggeri. 

På landet slog kooperativ-tanken hurtigere igennem. Forbrugerne ville bryde det monopol, som købmændene havde i byerne. De oprettede derfor deres egne butikker på landet, kaldet brugsforeninger.

I 1866 blev Fællesforeningen for Danske Brugsforeninger, FDB, grundlagt for at skaffe forbrugerne billigere varer og deling af overskuddet. FDB hedder i dag Coop.