Skip to the content

Opgave 5

Skriv en artikel

  1. Lav en "brainstorm", hvor I finder ideer til jeres artikel. 
  2. Vælg en målgruppe for jeres artikel. Skriver I til et skoleblad, til en avis, til web – eller noget helt fjerde? Overvej derefter, hvad jeres valg af målgruppe betyder for artiklens indhold og sværhedsgrad. 
  3. Planlæg, hvad der skal stå i artiklen: 
    • Find på en fængende overskrift, som både passer til indholdet og gør læseren nysgerrig. 
    • Indledningen bør være kort og gøre læseren interesseret og give ham eller hende en idé om indholdet. 
    • Afslutningen bør opsummere det vigtigste og indeholde et kort og præcist budskab. 
    • Husk, at der bør være en "rød tråd", som binder indledning og konklusionen sammen og gør artiklen til en god historie.
  4. Så er det tid til at fatte blyanten eller tastaturet og få skrevet artiklen! Husk at holde ideen, målgruppen og jeres plan for øje, mens I skriver.
  5. En avisartikel ledsages ofte af et eller flere fotos. Hvilke fotos fra udstillingen ville mon egne sig til jeres avisartikel? Skriv også en billedtekst til fotoet.

5 tips til tekster til web

Det er lidt anderledes at skrive til web end at skrive en artikel til avisen eller skolebladet. 

Når man læser på internettet, skimmer man ofte kun teksten, dvs. at man kun læser enkelte ord og ikke helt så nøje, som hvis teksten stod i en avis.

Når man læser noget på nettet, skal det derfor være let at læse og nemt at overskue. Man bruger ikke meget tid på at finde det, som interesserer en.

Når du har din tekst klar, kan det derfor være en god idé at gøre følgende: 

  1. Del teksten op i små afsnit – gerne med 3-5 linjer pr. afsnit.
  2. Skriv en lille overskrift til hvert afsnit. 
  3. Hvis noget kan opstilles i punktform, så gør det gerne.
  4. Hvis du henviser til et website i teksten, så indsæt et link i teksten. Det er god service for den, som læser teksten.
  5. Hvis du på et senere tidspunkt har rettelser til teksten, så kan du altid rette det. Teksten er på den måde ikke "færdige", som hvis du skrev til et blad eller en avis.

6 ekstra tips til at skrive artikler

  1. Skriv om mennesker, deres oplevelser, holdninger, følelser og forstand på årets emne.
  2. Brug gerne 2 kilder i samme historie – for og imod, hvis nogen er uenige.
  3. Overskriften skal selv fortælle historien.
  4. Præsenter kilderne med fornavn, efternavn og stilling.
  5. Skriv billedtekster og fortæl, hvem der er på avisens billeder, og hvem der har taget billedet.
  6. Hvis du kopierer tekst fra nettet, så vær ærlig og angiv kilden i din artikel.

Kilde: www.aiu.dk