Skip to the content

Hvordan hjælper FSC-ordningen?

Fire mænd fra Honduras i regnskoven
Er et skovområde under FSC-ordningen, betyder det blandt andet, at arbejderne er sikret en ordentlig løn og ordentlige arbejdsforhold.

Mange penge på spil

Tilbage i 1980’erne opfordrede miljøorganisationer forbrugerne til at stoppe med at købe tropisk træ. Det skulle redde regnskovene.

Kampagnerne havde dog ingen succes, da der er alt for mange penge på spil for både de enkelte lande og deres befolkninger.

De mennesker, der bor i de tropiske skove, har slet ikke råd til at lade være med at fælde træer.

Hvis de mennesker, der bor tæt ved regnskoven, ikke kan leve af at handle med træ, så brænder de regnskoven af for at gøre plads til landbrug. Så ser det for alvor sort ud for regnskoven. 

Lokalbefolkningen skal udnytte regnskoven bæredygtigt

Det gælder om at få lokalbefolkningen til at udnytte regnskoven bæredygtigt. Fæld gerne – men ikke mere, end skoven kan tåle.

Hvis den metode skal være en succes, skal det være en mærkeordning, der viser os forbrugere, hvilke varer der er produceret på en bæredygtig måde.

FSC er et eksempel på sådan en mærkeordning.

FSC-mærket er til gavn for både lokalbefolkningen og skoven

Hvis man sørger for, at skoven har en værdi som handelsvare og sørger for en mærkeordning, der sikrer, at skovarbejderne får en ordentlig pris for træet, så giver det også mening for de lokale at behandle skoven fornuftigt.

Og hvis den samme mærkeordning sørger for, at der ikke fældes mere træ, end skoven kan bære, så er ordningen til gavn for både de lokale skovarbejdere og for regnskoven. Og dermed for alle dem, der synes, at regnskoven er værd at passe på.

En grund til, at der ikke findes så meget FSC-mærket tropisk skov, kan være, at det kræver et stort stykke arbejde at få skoven mærket, og at det derfor kan være svært at få den mærket. 

Hvad tager FSC-ordningen hensyn til?

Er et skovområde under FSC-ordningen, betyder det, at der er taget hensyn til 3 ting:

1. Skovens miljø

  • at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere (genskabe).
  • at truede arter og udsatte områder bliver beskyttet mod fældning.
  • at drikkevand og vandløb bliver bevaret og sikret mod forurening.
  • at der bliver fastsat et antal træer per hektar, der aldrig må fældes - heller ikke, når de er døde (det skaber bedre vilkår for dyre-og plantelivet).
  • at planter og dyreliv får bedre levevilkår, fordi skovdriften bliver spredt over et større område.

2. Arbejderne og lokalsamfundet

  • at arbejderne bliver uddannet til deres job og får sikkerhedsudstyr i arbejdet.
  • at arbejderne er sikret en ordentlig løn og ordentlige arbejdsforhold.
  • at arbejderne har ret til at organisere sig i fagforeninger mv.
  • at lokalsamfundet er sikret en vis procentdel af overskuddet fra salget til opbygning af skoler, klinikker og lignende.

3. Indfødte folk

  • at indfødte folkeslag bliver sikret deres traditionelle ret til adgang og brug af skoven.
  • at områder af kulturel, religiøs eller anden betydning bliver kortlagt og beskyttet.
  • at oprindelige folkeslag bliver inddraget i skovforvaltningen og modtager økonomisk kompensation, hvis deres viden og ressourcer bliver brugt.

Spørgsmål til teksten

  • Hvorfor var 'stop for køb af tropisk træ-kampagnen' ikke en god idé?
  • Hvordan kan FSC-ordningen både være til gavn for skoven og for de folk, der bor i skoven?
  • Hvorfor er arealet af FSC-mærket tropisk skov så lille?