Fairtrade

Hvad er Fairtrade-mærket?

En pige står og kigger på varerne i en reol i et supermarked. Foran hende ligger to kaffeposer. Den ene ser ud som de fleste, mens den anden har et lille Fairtrade-mærke midt på posen.

Vælger hun posen med Fairtrade-mærket, har hun valgt at købe et produkt fra en bestemt kaffefarm, som med det lille mærke på posen er sikret en fair pris for deres varer.

Vælger hun den anden pose, kan hun ikke vide, præcis hvor varen stammer fra, og om kaffebønderne har fået en fair pris for deres vare.

Måske har de, men det kan også sagtens være, at de er blevet underbetalt og udnyttet af de mellemhandlere, der køber råkaffe til verdens kaffebørser.

Historien bag Fairtrade

Ideen med en merpris for mærkede varer er ikke ny. Den kommer oprindelig fra kaffebønder i Mexico. 

Kaffebønderne mente, at den udviklingsstøtte, som andre lande gav Mexico, ville være helt overflødig, hvis bare de kunne få en fair pris for deres varer. De følte sig udnyttet til at sælge kaffebønnerne alt for billigt.

På den baggrund opstod mærkeordningen Fairtrade. Det er den mest kendte mærkeordning.

Fairtrade har medvind

Fairtrade har medvind i disse år. Udvalget og forbruget af Fairtrade-varer er stigende, og flere og flere varegrupper får et Fairtrade-mærke.

De seneste år er salget af Fairtrade steget. Vi er især glad for Fairtrade-bananer.

Stigningen er et fremskridt for Fairtrade-handlen, men i kroner og ører er det stadig begrænsede tal, der er tale om. Den danske forbruger bruger i gennemsnit 151 kroner om året på Fairtrade-varer (2016).

Er mærkningsordninger nok?

Men hvad med regnskoven? Der fældes fortsat masser af ulovligt træ i de tropiske skove hver dag.

Er mærkeordninger et redskab, der er effektivt nok til at redde regnskoven? Kan vi vente på, at danskerne lærer FSC-mærket godt at kende, og at mange flere køber FSC-mærkede varer? Eller skal der også andre midler til?

I Brasilien valgte regeringen i marts 2008 at sætte soldater ind for at beskytte regnskoven. 300 svært bevæbnede mænd.

De bevæbnede mænd kan måske være med til at beskytte regnskoven, men tiltaget afhjælper ikke fattigdom og andre sociale problemer.

Både valg og fravalg har konsekvenser

En mand står i en forretning, der sælger havemøbler lavet af tropisk træ. Han kan vælge et flot bord, hvor der ikke er noget mærke. Eller han kan vælge et andet flot bord, der bærer et FSC-mærke.

FSC-bordet er dyrere end det andet, men man kan ikke se forskel, når bordet står hjemme i haven. Det er altså helt hans eget valg, hvilket produkt han vælger. Valget har dog konsekvenser, og forbrugeren har stor individuel magt.

Selv hvis han ikke vælger, men bare skynder sig ind i en butik og hælder varer ned i kurven, har han alligevel udøvet sin magt som forbruger i det øjeblik, kassedamen bipper varerne ind.

Det er også forbrugermagt ikke at tænke over sine indkøb. Man kan slet ikke undgå sin magt, selvom man måske helst var fri. Hvert valg eller fravalg, forbrugeren foretager, har konsekvenser.

Men hjælper det politiske forbrug noget – ud over at give forbrugeren god samvittighed? Det har i hvert fald hjulpet skovgrupperne, der er medlemmer af COATLAHL, at de via FSC-mærket får mere for deres varer.