Skip to the content

Om Tropisk træ

Bliv klogere på tropisk træ fra din hverdag

Hvad vil det sige, at en skov er bæredygtigt drevet? Og hvad er et skovkooperativ? Lær, hvorfor regnskoven bliver fældet, og hvordan det ser ud med den danske import af tropisk træ.

Kan vi i det hele taget gøre en forskel i den store verden med de valg og indkøb, vi foretager, eller er det helt i orden, at vi bare hiver varer ned fra hylderne uden at tænke over, hvad vi køber?

Her på websitet kan du blive klog på dette og mange andre ting. Websitet er lavet som et undervisningsmateriale, men du kan sagtens bruge websitet i andre sammenhænge.

Du kan også finde billeder fra regnskoven og videoer om blandt andet bæredygtigt skovbrug, ligesom du kan finde opgaver og blive klogere på tropisk træ.

Tropisk træ er udarbejdet af Coop Skolekontakten i samarbejde med miljøorganisationen Verdens Skove med støtte fra DANIDA. 

Billederne i fotoarkivet er taget af Julie Helqvist og er pålagt copyright. De øvrige billeder på websitet er af Brian Sønderby Sundstrup, Flemming Ladefoged og fra Colourbox. Grafisk design: TinTank og Kirsten Duedal Vesterlund.

Til læreren

Du kan bestille gratis undervisningsmaterialer og/eller bruge websitet i undervisningen. Websitet kan bruges som et selvstændigt undervisningsmateriale, men du kan også supplere med elevbogen.

Formålet med undervisningsmaterialet er at gøre eleverne bevidste om, at de er forbrugere, og at deres valg har konsekvenser både for dem selv og deres omgivelser.

På websitet vil eleverne opnå viden inden for følgende emner: Bæredygtigt skovbrug i regnskoven, et land med en fattig befolkning, bæredygtighed, biodiversitet, klima og FSC-ordningen.

Både websitet og bogen er målrettet elever fra 7. til 10. klasse.

Under de fleste tekster har vi samlet nogle spørgsmål nederst på siden. Det kan være en god idé at gennemgå disse spørgsmål for repetitionens og læringens skyld.

I fotogallerierne kan dine elever downloade billeder til fremlæggelser, opgaver, osv. Husk, at dine elever skal kreditere fotografen, når de bruger billeder fra fotogallerierne.

På skolekontakten.dk kan du bestille elevbøgerne, en lærervejledning og hente alle opgaver samlet i en samlet fil. Lærervejledningen kan både bruges til elevbogen og til websitet. Se links nedenfor.

Materialerne er gratis. Du betaler blot for porto og pakning.

 

Bestil elevbøger

 

Bestil lærervejledning

 

Hent opgaver

 

Hvorfor udarbejder Coop skolematerialer?

Formålet med Coop Skolekontaktens undervisningsmaterialer er at gøre børn og unge mere bevidste om, at de er forbrugere, og at deres valg har konsekvenser både for dem selv og deres omgivelser.

Det gælder således også deres brug tropisk træ i hverdagen.

Coop Skolekontakten er en del af Coops CSR-arbejde. Coop arbejder for et mere bæredygtigt og ansvarligt forbrug. Det gør vi både globalt, nationalt og i den lokale butik. En del af vores overskud går tilbage til samfundet gennem støtte til aktiviteter inden for sundhed, klima, miljø og etisk handel.